LILLESYD

Herfølge Vest



Vi bygger på historien


    Vi har på området vest for stationen i Herfølge fundet rester af et landsbysamfund fra jernalderen. Et samfund og fællesskab, der var etableret fordi, der var fordele forbundet med at leve sammen med andre. Det gav bedre muligheder for at udnytte hinandens styrker, at udnytte ressourcerne i området, og at modstå trusler ude fra. Et samfund var i høj grad en både praktisk og social foranstaltning.

     

    Tinggården er - i forhold hertil - et nyt eksempel på en boligform, hvor fællesskabet i hverdagen er et muligt tilvalg. En nytænkning i måden at bo ”hver for sig og sammen” på. Tinggården blev i 1980’erne et kvalitets eksempelprojekt for tæt/lav bølgen. Det tilføjede Herfølge en ny identitet, og satte byen på det arkitektoniske verdenskort. Kan Herfølge Vest løfte denne arv?

    • Vi løfter i flok

    Sidst i 1800-tallet dannedes en lang række fælleskaber og initiativer i det danske land - alle funderet i frihedstrang og selvbestemmelse eller i det mindste medbestemmelse. Bønderne og arbejderne forstod, at sammen gør stærk!

     

    Fundamentet var ikke udelukkende de økonomiske fordele ved fællesskaberne, men i høj grad også den motivation, der lå i at drive et kulturelt og socialt fællesskab, som en konsekvens af at drive værdiskabende processer sammen med fæller.

     

    At eje mejeriet sammen med ens naboer var en styrke og det bandt lokalsamfundet sammen.

    Og den dag i dag stemmes der i milliardforetagender, som er ejede af brugerne, per hoved og ikke per høved.

     

    I Danmark har vi en tradition for at etablere os i fællesskaber, som først og fremmest er motiveret i, at vi fra barnsben har lært, at når vi arbejder i fællesskab kan vi forbedre livsvilkårene. Dette gav sig i særlig grad udtryk med dannelsen af mange af andelsbevægelsens fællesvirksomheder, hvor de økonomiske fordele for den enkelte byggede på at indgå i fællesskabet:

     

    • Sparekassen, fagforeningen, brugsforeningen, grovvareselskabet, Dansk Folkeferie, andelsmejeriet og slagteriet samt forsamlingshuset og frysehuset bare for at nævne nogle.

     

    Foreningslivet, derfor alvor blomstrede op i løbet af 1800-tallet, hvor vi begyndte frivilligt at indgå i forpligtende fællesskaber omkring fritidsaktiviteter, er bærende for vores kultur og samfund. Det er sådan, vi organiserer os og opnår samfundsfordele. Foreningerne var også grundlæggende for at danne byggeforeninger, som i første omgang var et sundhedsfremmende projekt, haveforeninger og kolonihaveforeninger.

     

    Vi indgår i mange slags fællesskaber, - der er mange fordele ved det.

     

    • Men hvad er så problemet?

    De sidste 40 år har vi dog bevæget os væk fra fælleskabstanken, da det ikke syntes nødvendigt. Med den økonomiske velfærd har vi fjernet os fra behovet for at læne os op ad hinanden i hverdagens aktiviteter. Dyrkelse af kapitalismen og liberalismen var sikkert en nødvendig proces for at ruske op i gamle dogmer, men kostede på den fysiske og mentale sundhed. I dag er ensomhed, mistrivsel, angst, forjagethed, og en generel mangel på umiddelbar omsorg for børn og gamle, svage og udsatte, symptomatisk.

     

    Vi overforbruger og ødelæggeler naturen med en fødevarekultur, der har skabt en kraftigt supporteret overproduktionsmaskine i landbruget. Vi har et overforbrug af ressourcer til helt basale fornødenheder, som vi kan reducere ved at tænkes os bedre om, arbejde sammen og indrette vores hverdagsliv på en anden måde.

     

    Hvad er det man forpligter sig til, og hvad kan man selv gøre?

     

    • Vi gør det på en ny måde

    Vi vil prøve at gøre noget ved det. Et simpelt og ydmygt forsøg på at komme med et ud af mange bud på menneskehedens udfordringer her et stykke ind i årtusindet.Måske ikke i den perfekte udgave, men forsøge med - tråd i historien - at spejle nutidens behov og udfordringer. Ved at genskabe landsbyen med dens nærhed og netværk, men samtidig sikre individets ukrænkelige frihed i tankens og talens ubegrænsede udfoldelsesmuligheder, kan vi give et nutidigt bud på, hvordan vi kan skabe et fællesskab med plads, tid og rum til, at vi tager os af hinanden, og vi udnytter hinandens styrker.

    Det er vores ambitionen.

    • At udnytte ressource

    Selvforsyning, lokal produktion, ”Fra Jord til Bord” osv. Tilfredsstillelsen ved at producere lokalt er stor, at vide, hvorfra og hvordan fødevarerne er landet på bordet. Og endelig har vi drevet rovdrift på klodens ressourcer, så har vi alle et ansvar for at tænke andeledes, - at gøre noget ved det.

     

    Derfor skal vi skabe rammerne for at kunne ændre livsstil, så vi får vendt det til en livskvalitet mere end afsavn.

     

    Den nye Herfølge Vest vil vi

    Den nye Haveby

    • ”Frederik d. 6 gjorde havearbejde til et regeringsanliggende efter påvirkning fra de sønderjyske hertugdømmer, hvor der fandtes havekolonier uden for de større byer. Det ville tjene ædrueligheden, hvis folk var optaget af havearbejde i stedet for at besøge kroer og værtshuse!”

     

    Helårhavehuset er en bolig på den meget lille grund på ca. 250-300m2 med det kompakte, individuelle hus med en bebyggelsesprocent på 30-40, altså maks. 75-100m2. Her skal man ligesom i kolonihaveforeningerne have lov til indrette sit lille hus efter behov og de arkitektoniske krav er yderst begrænsede, og handler mest om at opfylde boligdrømmen på begrænset plads. Og så skal man være færdig inden for en aftalt tid, så området er rart at være i

    Det individuelle Rækkehus

    Der kommer hurtig og effektiv togforbindelse til Herfølge i 2024 og bydelen bliver stationsnær med optimale muligheder for, at være både bonderøv og metropolit inden for et døgn.

     

    Der findes mange forskellige familiekonstellationer, og ikke alle føler sig til rette i den traditionelle bolig. I ”Det individuelle Rækkehus” vil vi give mulighed for at indrette 2-3 etager, der kan indrettes, lige som man synes, det passer bedst til ens livssituation. Vi forestiller os, at man kan købe det antal m2, man har behov for, og så har man et antal meter af rækkehuslængen, hvor man indretter sig, som man vil. Selv bestemmer antal badeværelser, - antal rum og om de har højt til loftet som atelier eller er mange, små og kompakte.

     

    Udtrykket er rækkehuse i proportionerne, men kan godt indeholde flere lejligheder i samme ”rækkehus” og fx danne rammen om flere generationer i en familie. Facaderne er individuelle i materialer og udformning, tilpasset indretning og funktionsbehov.

     

    Bydelens karakter

    Begrænsningerne og kravene til de nye boliger og bygninger i bydelen skal handle om bæredygtigt byggeri og mulighederne skal knytte sig til idérigdom, fantasi og mulighed for medbyg. Fokus ved udvikling af bydelen er derfor bl.a.:

    • Bæredygtigt byggeri i bred forstand.
    • Materialevalg med vægt på bæredygtighed, overvejende træ, brugte eller genanvendelige materialer, lokalt producerede byggematerialer osv.
    • Ressourceoptimering, - varmeanlæg baseret på bæredygtige og vedvarende energikilder, reduceret vandforbrug (blå strategi)
    • Biodiversitet i indretning og brug af landskabet til såvel dyrkning som rekreation.
    • Differencierede bebyggelsesprocenter.
    • Mulighed for meget små individuelle byggegrunde med adgang til fællesfunktioner.
    • Mulighed for at indgå i dyrkningsfællesskaber.
    • Lave parkeringsnormer, der understøtter brug af offentlig transport, evt. reduceret ved indretning af delebilsordninger.
    • Vide rammer for varierede boligstørrelser og -typer.